At Skubbe Grænserne: Aarons Historie
Maj 5, 2024
Udgivet af Phonak Danmark
Atlet, Studerende, Træner.
Sådan beskriver Aaron Small sig selv på sin LinkedIn-profil – ydmygt, men præcist. Aaron ror kajak, står på ski og vandrer. Han er i sit sidste år på universitetet og forventes at dimittere til foråret. Mange af sine eftermiddage og somre har han brugt på at træne børn i den lokale kano- og kajakklub tæt på, hvor han voksede op.
Men Aaron, der kun er 22 år, har netop vundet en bronzemedalje i mændenes 500 meter sprint i toerkajak ved de Panamerikanske Lege. Han forsker i forureningsniveauerne i Puget Sound til sit bachelorprojekt, samtidig med at han færdiggør sin mindreårige uddannelse i amerikansk tegnsprog (ASL). Derudover arbejder han frivilligt som ski-patrulje og er certificeret som akutmediciner.
Aaron fandt tid til at tale med Phonak-teamet om sin opvækst og sine oplevelser på vandet – det sted, hvor han føler sig mest hjemme. Her er hans historie, redigeret for længde og klarhed.
Den første padletur
Jeg begyndte at ro kajak, da jeg var 11 år. Jeg kom i gang, fordi min mors veninde havde et barn, der prøvede det gennem skolen, så jeg gav det et forsøg ved Green Lake i Seattle Kano- og Kajakklub.
Til at starte med var det mest en klubaktivitet og en fantastisk måde at komme udenfor på. Når man begynder, svømmer man meget mere, end man ror, fordi bådene er så ustabile. Man hopper i, falder ud, svømmer tilbage til land, hopper i igen, falder ud igen… Det er en endeløs cyklus. Men jeg nød det virkelig og blev ved. Det har givet mig mange fede muligheder.
Jeg begyndte at konkurrere nationalt, da jeg var 16, og begyndte at træne mere konsekvent. Siden jeg har konkurreret internationalt, træner jeg to til tre gange om dagen. Jeg træner en time på vandet om morgenen. Det kan være hårdt, når det er nul grader, fordi mine hænder bliver følelsesløse, og min næse fryser. En god dag starter med, at jeg er varm!
På vandet
Jeg finder det meget givende at presse mine grænser på vandet og se mine forbedringer over tid. Jeg sætter også pris på, at jeg kan fokusere på én ting ad gangen. Når jeg padler, er det min terapi for dagen, og jeg finder det ret meditativt. Nogle gange tager jeg endda mine høreapparater ud for virkelig at tune ud. Ellers hører jeg alle plaskene og lydene fra tang, der fanges foran på båden – det fløjter, når jeg ror hurtigt.
Sidste år overraskede jeg mig selv, da jeg begyndte at klare mig godt internationalt, nåede A-finaler og vandt medaljer. Ved verdensmesterskaberne i 2022 husker jeg at have krydset målstregen som nummer tre i mit heat og sikret mig en plads i A-finalen. Det var min første kvalifikation til seniorniveauet – mod atleter, jeg havde set på tv hele mit liv. Det var en bekræftelse på alt det hårde arbejde.
Altid ved vandet
Når jeg bliver stresset eller nervøs før konkurrencer, prøver jeg at minde mig selv om, hvorfor jeg dyrker denne sport: Jeg elsker at padle. Jeg elsker træningen og fællesskabet lige så meget som konkurrencen. Det hjælper mig til at slappe af – og det er sådan, jeg konkurrerer bedst. Jeg prøver også at huske på alle dem, der støtter mig – mine venner, familie, holdkammerater og trænere.
Lige nu sigter jeg mod at kvalificere mig til sommer-OL i Paris 2024. Vi har de amerikanske udtagelsesprøver i marts næste år. Hvis alt går godt, håber jeg også at nå til OL i Los Angeles i 2028.
Høreapparater og fremtiden
Jeg voksede op med høretab, hvilket betød mange gange at spørge “Hvad?” og bede folk om at gentage sig selv. Det var frustrerende for både mig og dem. At få høreapparater hjalp meget. Hvis jeg kunne tale til mit yngre jeg, ville jeg sige, at høreapparater ikke er anderledes end briller – de hjælper med at holde forbindelsen til verden.
Som fremtidig karriere overvejer jeg også jobs inden for oceanografi, som kombinerer mange spændende STEM-discipliner. Og selvfølgelig elsker jeg at være tæt på vandet.
Bemærk: Aaron bruger Phonak Audéo Life Lumity, verdens første genopladelige, vandtætte høreapparat.
